< Tilbage

Når man anvender digitale videobilleder er disse komprimeret, da datamængden der skulle overføres ellers ville være alt for stor.

Komprimeringen foregår ved at der i det billedet der dannes alene sendes data afsted på de ting der ændrer sig i billedet, og altså ikke et komplet billede.

For at sikre at der ikke er fejl i det dannede billede sendes der desuden, med mellemrum, et komplet billede med alle data afsted, som så danner et helt billede.

Denne teknik kendes eks. fra Tour de France. Når man ser billeder fra de mobile motorcykelkameraer, her oplever man at hvis et billede begynder at “gå i stykker”, glider der pludselig en stribe ned over billedet, som herefter er et komplet perfekt billede.

Jo oftere der skal dannes et komplet billede, jo større datamængde skal der sendes afsted. Hvilket netop belaster ens netværk.

Frame interval kan stilles mellem 2 og 12. Værdien bestemmer hvor ofte billedet der dannes er komplet. Med en værdi på 2 er det hver andet billede der er komplet, mens en værdi på 12 er hver tolvte billede som er komplet.

Sammenholdt med FPS (antal billeder i sekundet), som eks. kan være 25, vil en værdi i Frame interval på 5 altså betyde at der i løbet af et sekund dannes 5 komplette billeder og 20 delvise billeder.

Jo færre komplette billeder der skal overføres, jo mindre belaster man sit netværks båndbredde.

En god standard indstilling er at vælge Frame interval værdien omkring 6, man kan så prøve at regulere den op/ned, efter hvordan ens netværk belastes.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk